Se, hvad 17 forskellige læger mener i Ugeskrift for Læger.

Medlem af DSPaM’s bestyrelse; Mette Asbjørn Neergaard udtaler:

Mette Asbjørn Neergaard, Klinisk professor og overlæge i Enhed for Lindrende Behandling & Børn og Unge Team for Lindrende Behandling, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital
»En yderst vigtig opgave er at lindre uhelbredeligt syge patienter og deres pårørende, og ét sted i regeringens udspil står, at Grethe ,er bange for at skulle dø alene på et sygehus og synes, at det er rart, at hun kan behandles hjemme i trygge rammer’. Men hvordan skal Grethe kunne dø hjemme, når der udelukkende fokuseres på aktiv behandling? Forskning har vist, at palliativ indsats og afdækning af ønsker for fremtidig pleje og behandling nedsætter udsigtsløs behandling og hospitalsdød. Der er brug for fokus på tidlig, rettidig palliation og at bringe patientens stemme ind i behandlingsforløb«