Valgoplæg fra formand Anette Hygum og bestyrelsesmedlemmer; Kristoffer Marsaa og Jette Pærregaard, som er på valg til bestyrelsen i DSPaM på generalforsamling den 3. maj 2022
Formand Anette Hygum
Siden 2016 har jeg har været en del af bestyrelsen i DSPaM og siden 2018 har jeg været formand for
selskabet. Jeg er fagområdespecialist i palliativ medicin og medicinsk gastroenterolog.
Qua min faglige baggrund har jeg hele tiden været bevist om, at behovet for palliation ikke er
diagnoseafhængigt. At medicinske patienter med uhelbredelige sygdomme kan have lige så symptombyrde som patienter med kræftsygdomme. Det samme gør sig gældende for den tidlige palliative indsats. Vi har i DSPaM ikke forsømt at italesætte disse indsatser men der er forsat et stort arbejde med at få fokus og ressourcer på landsplan, så udviklingen af den palliativ indsats kan styrkes.
I min tid som formand har arbejdet med etablering af en dansk teoretisk uddannelse i palliativ medicin
være en af bestyrelsens mærkesager. Et arbejde der nu heldigvis ser ud til at bære frugt. Et andet område vi vedvarende har haft fokus på, er ønsket om palliativ medicin som lægefagligt speciale. Der er ikke nogen tvivl om at det vil gavne udvikling, forskning og rekruttering inden for det det palliative område.
Organisatorisk er der udfordringer når vi i det palliative felt ikke har vores egne selvstændige afdelinger ogledelse – det er et område jeg meget gerne vil arbejde videre med.
Overordnet set er palliation heldigvis i stigende grad kommet på den politiske dagsorden. Det er en
dagsorden som jeg meget gerne forsat vil være med til at præge med stemmen som formand for DSPaM.
Jeg er per 1. marts 2022 blevet udpeget som medlem af Det Etiske Råd. Dette arbejde vil jeg selvfølgelig
også bruge som en platform til at bringe fokus på det palliative område.
Bestyrelsesmedlem Kristoffer Marsaa
Jeg har siddet i bestyrelsen for DSPAM siden 2018, er lungemediciner og fagområde specialist i palliativ
medicin. Som lungemedicin har jeg været med til at styrke den basale palliationen i lungemedicinen, jeg harværet speciale ansvarlig i specialiseret palliation Herlev og Gentofte hospital og er nu ansat som overlæge på Arresødal hospice.
Jeg mener at palliativ medicin står overfor nogle grundlæggende udfordringer som vores videnskabeligt
selskab bør imødekomme.
1. Tidlig palliativ indsats: hvornår skal man tale om en behandling er palliativ. Hvilket trigger punkter
skal vi have. Er der synergi som kan udnyttes ved at styrke sammenhæng rehabilitering og palliation
– og hvordan sikre man at vi ikke ”glemmer” døden i en tidligere indsats. I international litteratur er
der ved at ske et skift fra ”livstruende sygdom” til ”alvorlig sygdom” hvor er vi i denne udvikling?
2. Diagnose uafhængighed: der er fortsat stor set kun patienter med kræft diagnoser som behandles i
specialiseret palliation. Dette betyder at forskning og udvikling bliver omkring kræft
symptomatologi og herved en afsmittende effekt også på basal palliativ indsats.
3. Social ulighed i palliation: En dansk phd. har vist udtalt social ulighed i henvisning til og tilbud om
specialiseret palliation. Dette bør vi fortsat være meget opmærksomme på og forsøge at
imødekomme. Her tænker jeg både på socioøkonomisk og etnisk social ulighed,
4. Palliativ forskning i Danmark: For at sikre forsat faglig udvikling i Danmark skal vi styrke forskning i
palliative medicin.
Dette er blandt mine mærkesager som jeg har arbejdet med og vil forsat arbejde på. Jeg håber at få lov at
forsætte dette arbejde i bestyrelsen i endnu en periode.
Bestyrelsesmedlem Jette Pærregaard
I 2018 blev jeg valgt ind i Bestyrelsen. Var da fagområdespecialist i Palliativ Medicin og har 11 års erfaring som palliativ mediciner fra hhv 1 år på Herlev og 10 år på Bispebjerg Hospital. Er uddannet Anæstesilæge og har også læst på CBS; tog en HD i kommunikation og ledelse, da jeg var færdiguddannet som kandidat.
Som sekretær i Bestyrelsen træder jeg til, når vores sekretær fra Lægeforeningen ikke kan deltage i vores
møder.
Har siddet i flere forskellige bestyrelser. Kan godt lide det organisatoriske element, hvor vi også har fokuspå: Hvordan bruger vi de ressourcer, vi har, bedst muligt?
For der er ingen tvivl om, at der er mange vigtige opgaver i dag og forude: Hvad skal vi så prioritere?
Mener fundamentet er, at vi uddanner flere specialister og samtidig arbejder for at blive et speciale. Dettevil gavne hele Sundhedsvæsenet.
Det er den (eneste) bedste holdbare løsning 🙂 og vi er godt i gang…….Det arbejde vil jeg gerne
fortsætte…..