Vi kender allerede den helhedsorienterede forståelse af palliation – total pain: fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle behov.

Men hvad nu, hvis noget af kompleksiteten også findes uden for patienten?

En ny artikel i Ugeskrift for Læger sætter fokus på kompleksitet i behov for palliation – og på en vigtig pointe:

Kompleksitet handler ikke kun om patienten. Den opstår i samspillet mellem patienten, de pårørende, de sundhedsprofessionelle og de rammer, vi som samfund skaber.

Det betyder blandt andet, at vi må være opmærksomme på:

  • De sundhedsprofessionelles kompetencer, erfaring og muligheder for tværfagligt samarbejde
  • De organisatoriske og strukturelle rammer – herunder de politiske beslutninger, der former mulighederne for at tilbyde palliation.

Artiklen peger samtidig på, at organiseringen af de specialiserede palliative enheder varierer på tværs af landet, ligesom udbuddet af tværfaglige tilbud varierer. Det kan potentielt fastholde ulighed i adgangen til specialiseret palliation og udfordre rettidig henvisning – udfordringer som ikke kan forventes at blive løst alene ved revision af visitationskriterierne til specialiseret palliation.

Dansk Selskab for Palliativ Medicins Fagområdevejledning for Palliativ Medicin beskriver  anbefalinger til organiseringen af den regionale hospitalsbaserede specialiserede palliation.

👉 Læs mere i fagområdevejledningen, side 7 (Fagomraadevejledning_Palliativ_Medicin_April_26.pdf)

👉 Kompleksitet i behov for palliation er skrevet af Maria Steenhof , Anna Echstrøm , Karoline Yde Andersen , Heidi Bergenholtz , Kirstine Skov Benthien, Emma Helledie , Anders Løkke, Mette Asbjørn Neergaard , Mette Raunkiær og Lene Jarlbæk

Læs artiklen i Ugeskrift for Læger:
Kompleksitet i behov for palliation | Ugeskriftet.dk

Med venlig hilsen
Emma Helledie, formand for DSPaM