Indlæser Begivenheder

Webinar: Fra teori til praksis – ønsker for fremtidig pleje og behandling (FPB/ACP) – den 30. april 2026

Hvordan taler vi bedst med patienter om deres ønsker for fremtidig pleje og behandling — og hvordan omsætter vi de gode intentioner til konkret handling i hverdagen?

Dansk Selskab for Palliativ Medicin og Rehpa inviterer til et fælles webinar om Advance Care Planning (ACP) og Fremtidig Pleje og Behandling (FPB) den 30. april 2026.

Webinaret er målrettet fagpersoner på basalniveau i både hospital, kommune og almen praksis, som møder voksne mennesker med livstruende sygdom — men alle med interesse i området er meget velkomne.

Du får:

  • en praksisnær introduktion til tankegangen bag ACP/FPB
  • erfaringer og perspektiver fra den kliniske hverdag både på hospital og i Almen Praksis
  • inspiration til samtaler, der kan gøre en reel forskel for patienter og pårørende

Målet er at gøre det lettere at gå fra teori til praksis — og styrke arbejdet med rettidig planlægning og patientinddragelse i hverdagen.

👉 Deltagelse er gratis, og du kan læse mere om program og tilmelding her:
https://www.rehpa.dk/begivenhed/webinar-fra-teori-til-praksis-oensker-for-fremtidig-pleje-og-behandling-fpb-acp/#/