DSPaM takker Rigsrevisionen for at fastholde fokus på dette vigtige område og for at udtale så klar og tydelig kritik: ”Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at der hverken er sket nævneværdige forbedringer i patienternes ventetider eller en udjævning af uligheden i adgangen til specialisereret lindring, siden Statsrevisorerne rettede kritik mod begge dele for næsten 5 år siden.”
Link til Rigsrevisionens rapport: 

Statsrevisorerne kritiserer at:

  • For mange patienter venter for længe på specialiseret lindring
  • Færre patienter starter i behandling
  • Patienter henvises senere og får specialiseret lindring i færre dage end tidligere
  • Der er ulighed i ventetid på tværs af diagnoser og regioner

DSPaM er helt enig i kritikken som er relevant, velbegrundet og ikke til at misforstå.

Når Rigsrevisionen fastslår, at patienterne henvises senere og får specialiseret lindring i kortere tid, er vi stærkt bekymrede! Det tyder på at sundhedsvæsenet fortsat ikke systematisk identificerer palliative behov, og derfor ikke er i stand til at starte lindring når behovet opstår eller identificere, hvem der har behov for specialiseret indsats i tide.

Vi ved, at tidlig indsats er afgørende for at forebygge unødig lidelse, udsigtsløse indlæggelser og behandling. Det er vigtigt både for patienter, pårørende, sundhedsvæsenet og for samfundet. Når der i flere regioner stadig er for lang ventetid, på trods af at Rigsrevisionen har fundet at 15 % færre patienter modtager specialiseret indsats, er det et tegn på, at kapaciteten er på et kritisk lavt niveau.

Vi ved også at 20 % af de som er henvist slet ikke når at modtage specialiseret indsats. De er enten blevet for dårlige eller dør inden de når at blive set. Det er ikke kritiseret af Rigsrevisionen, for det er det faglige mål, men er det ambitiøst nok? Det mener vi ikke.

Vi stærkt bekymrede! I DSPaM mener vi at flere afgørende og kritiske områder slet ikke er belyst endnu:

  • Hvilken lindring og støtte gives til livstruende syge børn og deres familier -og er den god nok?
  • Hvilken lindring gives til livstruende syge voksne som ikke er tilknyttet den specialiserede palliative indsats, hvorfor henvises patienter med behov for specialiseret lindring så sent, at 1 ud af 5 ikke når at modtage den hjælp de havde brug for?

Vi har sagt det før, og siger det igen. Organiseringen og udviklingen af den palliative indsats er uensartet, usystematisk og bærer præg af primært at være båret af ildsjæle. Det er ineffektivt og uholdbart. Der skal placeres et overordnet ansvar for at undersøge hvilken kapacitet der er brug for i den specialiserede palliative indsats, med kompetencer til at sikre kapacitet på tværs af landet på nationalt plan. Der skal etableres krav til og monitorering af den basale palliative indsats.

Uden forpligtelser og konkrete krav er der heller ikke sket afgørende forbedringer om yderligere 5 år.

Det vil være et gigantisk svigt af de aller mest sårbare, livstruende syge og døende i Danmark.

Til politikere, regioner og myndigheder: Vi håber I tager kritikken alvorligt – der er brug for at I handler nu og sikrer:

  • Patientrettigheder inden for palliation.
  • Nationale retningslinjer på både basalt og specialiseret niveau.
  • Monitorering af -og krav til – den basale palliative indsats.
  • Et klart defineret ansvar og en samlet national plan for organisering, udvikling, forskning og uddannelse indenfor den palliative indsats i Danmark.

Vi kan ikke vente længere på at der sker konkret og mærkbar handling. – Vi står klar til at hjælpe når som helst – og rækker hånden ud, vi håber I tager den!

Referencer:
DSPaM National strategi for lindring af patienter med livstruende sygdomme https://palliativmedicin.dk/wp-content/uploads/2024/04/DSPaM_National-strategi-2024.pdf
Lægeforeningens holdningspapir – forslag til styrket palliation (https://laeger.dk/media/nxpow5e5/laegeforeningens-holdningspapir-forslag-til-styrket-palliation.pdf)