Dansk Selskab for Palliativ for Medicin bakker op om den klare udmelding fra Etisk Råd, hvor et overvældende flertal af Rådet er imod indførelse af aktiv dødshjælp i Danmark. Link til udtalelsen finder du her
Udover den klare udmelding hæfter vi os særligt ved 3 overordnede forhold, som Rådet påpeger er vigtige i debatten:
- At man kan modtage den rette livshjælp.
- At man ikke for enhver pris skal holdes i live med livsforlængende behandling.
- Sikre tilstrækkelig adgang til – og viden om palliativ indsats.
Rådets opmærksomhedspunkter er helt i tråd med vores Visionsdokument – ”National strategi for lindring af patienter med livstruende sygdomme” – som er lige på trapperne.
”Du er betydningsfuld, fordi du er dig. Du er vigtig indtil det sidste øjeblik af dit liv – vi vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe dig til ikke kun at dø fredeligt, men også til at leve indtil du dør”.
Frit oversat efter Cicely Saunders.